En Speedster fødes:

How it all began:

Denne historie starter en fredag aften i efteråret 1988. Jeg var til ”fredagsbio” i Gistrup ungdomsklub for at se filmen Top Gun – Her så jeg også en Porsche Speedster for første gang og var fuldstændig solgt. Lige siden den dag har det været min ultimative drømmebil ! Historien om den ”skrabede” Porsche som kun var designet til det amerikanske marked med henblik på boulevardkørsel og weekend-race, synes jeg kun gør bilen endnu mere fascinerende, den har et forbløffende enkelt design og er blevet en milepæl blandt de tidlige Porscher - Jeg synes det er intet mindre end verdens mest cool bil.
Desværre blev den kun produceret i ca. 4000 eks. (i årene 1954 – 57) og da mange er blevet brugt til race er der ikke mange originale eksemplarer tilbage – Samtidig er bilen blevet en ”cult”-bil i USA, og den er derfor blevet en meget
eftertragtet bil og er en af de mest efterspurgte modeller blandt Porsche-samlere. Dette har medført at prisen gør drømmen umulig !

– For ca. otte år siden læste jeg så om et engelsk firma, som laver et kit (Karosseri m.v.) så man kan bygge en replica af den rigtige Speedster, og jeg var med det samme klar over at dette var min eneste mulighed for at få drømmen opfyldt.  

- I marts 2004 påbegyndte jeg så projektet med at bygge en replica af en Porsche 356 Speedster årg. 1956. Jeg bygger den på platformen fra en VW Bobbel Type 1 årg. 1975, men har også købt en 1302 LS samt en 1303 (Folkeracer) begge årg. 1972, for at have nogle ekstra stumper. Bunden er blevet skilt helt fra hinanden da kun tunnelrøret genbruges. Der er blevet påsat nye bundplader og tværvange samt nyt rammehoved. Derefter er hele bunden opkortet med 27,3 cm. for at den kan passet til det nye karosseri. Derefter er det hele blevet sandblæst og metalliseret i Århus. Bunden er samlet med helt nye dele (Justerbar forbro, nyt bremsesystem, ny (lavere) affjedring m.v.) I aug. 2005 lykkedes det endelig at få det nye karosseri hjem fra Chesil motor company i England. Bund og karosseri blev samlet og glæden var stor, da det begyndte at ligne en bil igen for første gang i lang tid. Ledningsnettet var en stor udfordring, da man ikke kan købe noget færdiglavet, skulle det hele laves fra bunden. Heldigvis fik jeg en hjælpende hånd fra den lokale vw-klub og nu virker det hele perfekt. I dec. 2005 var jeg til syn og efter fremvisning af bil, vejeseddel samt 58 sider dokumentation på dansk, tysk og engelsk lykkedes det at få bilen synet uden anmærkninger. 

- Afgiftsvurdering hos Told & Skat viste sig at være en
større udfordring end jeg havde regnet med. Da bilen har skiftet identitet fra en VW Bobbel til en Porsche Replica skal man i Danmark betale en supplerende reg.afgift (60% af handelsværdien). Efter fremvisning af bilen i både Aalborg og Århus samt et ½ års tovtrækkeri lykkedes det at få afgiften betalt i maj 2006. Glæden var derfor ubeskrivelig da jeg gik hjem fra motorkontoret med et sæt nye nummerplader under armen !!

- Efter endnu et par måneders ventetid fik jeg i aug. 2006 de sidste dele som skulle bruges for at gøre bilen klar til lakering. Da jeg gerne vil have bilen malet i samme sølvfarve som den originalt er blevet leveret med fra Porsche fabrikken i 1956 fik jeg hjælpe fra Peter Iversen (lokal Porsche 356 specialist) til at finde den rigtige farvekode. I sep. 2006 fik jeg bilen tilbage fra maleren og bilen skulle så samles igen, denne gang med de rigtige lygter, lister, emblemer m.v. (Helt klart den sjoveste del af processen !)

- I okt. 2006 var jeg så færdig med at montere alt det udvendige på bilen, og jeg nåede lige at få årets sidste og eneste tur - Vinterpausen gik med at rette en masse småting på bilen bl.a. var forbroen, styrehus, ratstamme m.v. afmonteret for at rette et par småfejl, og jeg valgte i samme forbindelse at montere et nyt styrehus, da der var slør i det gamle. I april blev bilen sporet og bremserne justeret en sidste gang, alt sammen små ting som har fået bilen til at køre bedre.

- Efter rigtig mange overvejelser omkring kabinen (sæder, dørsider, gulvtæppe m.v.) og et meget bittert fejlkøb fra USA - valgte jeg "deluxe"-løsningen og fik hele kabinen lavet hos en lokal saddelmager. Det tog lang tid, men heldigvis var det hele ventetiden værd, for det er bare lavet rigtig flot. Det er helt utrolig hvor meget det betyder for bilens helhedsindtryk, at kabinen er lavet så flot - jeg er super tilfreds med resultatet ! 




2009 2009 - Diverse fotos 
2008 2008 - Diverse fotos 
2007 2007 - Diverse fotos 

Okt. 2006

Årets sidste og eneste tur
Sep. 2006 Lakering
Dec. 2005 Den første testtur / syn / afgift
Aug. 2005 Nyt karosseri
Maj 2005 Bund samling m.v.
Jan. 2005 Bund renovering, sandblæsning og metalisering
Dec. 2004 Donorbil 2 + 3 - 1302 LS samt 1303 begge årg. 1972
Marts 2004 Donorbil 1 - VW Bobbel Type 1 / 1200 årg. 1975




Speedsteren set "oven på" et bobbe-karosseri (bobbel-bunden 
er opkortet 27,3 cm. for at få den rigtige hjulafstanden).


Da Hoffman fik en idé:

"Hvis bare den ikke var så forbandet dyr, ville vi kunne sælge mange flere". Sådan har mange bilforhandlere sikkert gået og tænkt med jævne mellemrum om diverse bilmodeller. Og det var også præcist det, som Maximilian Hoffman gik rundt og tænkte i New York i 1950. I 1947 havde Max åbnet en bilforretning i New York, hvor han importerede og solgte europæiske, "fremmede" biler, blandt andet Jaguar, Mercedes og Porsche. Og herunder altså den nye Porsche 356. En 356'er kostede på det tidspunkt USD 4.500, en heftig pris for en bil, som mange dengang kunne betragte som en lidt sjovere Folkevogn. Og til sammenligning kunne man for blot USD 3.500 få sig en Jaguar XK120 med sekscylindret, 3,4 liters motor og 160 heste. Så var det altså ikke nemt at være Porsche.

Hoffman ville have en Porsche i butikken til under USD 3.000, og han diskuterede det med vestkystforhandleren John von Neumann. Og det førte frem til den endelige idé. En skrabet 356'er. En Porsche skåret ind til benet. Californierne var nemlig kolde over for overflødigt udstyr som varmeapparater og den slags. De ville bare have noget smart til aftenturen på boulevarderne - og noget som de i weekenderne kunne køre lidt race med. Tyskerne kunne godt se fornuften i idéen fra Amerika. Oprindeligt troede Porsche-folkene ellers ikke på et nævneværdigt USA-salg, men det skulle da prøves. Første forsøg kom i 1952 med den lidt klumpede America Roadster" eller Type 540, som den også kaldtes, men først et par år efter kom den rigtige Speedster, som vi kender den i dag. Og til en pris under USD 3.000, som Hoffman havde ønsket sig. Speedster'en begyndte som en skrabet 356'ere, men i dag er det den mest eftertragtede i 356-familien.



Movie / Commercial Sightings:

Movie Sightings
Commercial Sightings
James Dean


Historien om 356 & 911:

Den oficielle "fødselsdato" for den første Porsche anslås til den 8. juni 1948. Nummer et en to sædet 356 med en 1,1 liter centermotor, 40 hk og en vægt på 650 kg. De efterfølgende første 50 eksemplarer af den intern kaldte 356/2 blev håndbygget i Gmünd/Kärnten (Østrig). Disse biler nærmede sig formen af den klassiske 356, og er idag, hvis man overhovedet finder en i "handel", næsten ikke til at betale.
Sidst i 1949 får firmaet Reutter i Stuttgart (Tyskland), opgaven at bygge 500 karroserier til en revideret udgave af 356'eren, dermed var den klassiske 356'er skabt. Med en 1,1 liter motor og 40 hk, opnåede den på grund af sin gode aerodynamik omkring 140 km/t, og blev solgt til en pris af ca. 12.000 DM. På daværende tidspunkt troede Ferry Porsche ikke på, at man kunne sælge mere end 500 stk. af en sådan bil, en mere end glædelig fejltagelse. Den 15 marts 1954 forlader bil nr. 5000 værket.
I 1953 dukker det kendte Porsche emblem op for første gang. Og i april 1965, efter 17 års byggetid, forlader den sidste Porsche 356 produktionsbåndet. Ialt blev der bygget 81.003 stk. 356, dertil kommer ca. 1194 stk. i forskellige Carrera udgaver.

I 1959 begyndte man udviklingen af en ny Porsche. Den 12. september 1963 blev der på IAA fremvist en ny generation Porsche, designed af "Butzi" Porsche, en prototype med betegnelsen 901. Men først sidst i august 1964 kunne man udlevere de første 901 (911) til kunderne. I det sene efterår 1964 lægger det franske bilfirma Peugeot indsigelse ind mod typebetegnelsen 901, fordi kombinationen med tre tal, deraf et nul i midten, var patentligt beskyttet. Porsche reagerede promte,  ændrede navnet til 911 og tilbød bilen til det tyske og internationale marked, til en pris af 21.900 DM.
911'eren blev "født" det år præsident Kennedy blev skudt, og har i sit ydre overlevet den dag idag. Den er dermed blevet en af de største sportsvogne verden nogensinde har set, og er sammen med 356 grundpillen for den succes Porsche har haft til dato, den 15. juli 1996 udleverede man Porsche nr 1.000.000.


Historie:

Foto - "tidslinie" 1900 - 1965
Foto - "tidslinie" Porsche motorsport 1934 - 1970


Links:

Speedster Owners -  

www.speedsterowners.com

Speedster - the web site -  

www.speedsters.com

Porsche 356 Club Danmark -  

www.porsche356.dk

Classic Porsche Værksted, Aalborg -  

www.peter-iversen.com

 


Sale sheets:


Sale Sheet Nov. 1955


æde mig til at ligge ved poolen i Fiji..